torsdag den 22. august 2013

Squashbrød




I dag har jeg bagt squashbrød, fordi jeg havde en squash jeg ikke vidste hvad skulle bruges til - og så er jeg altså typen der propper det i en gang bagværk. Men det blev et lækkert brød, som måske lige skulle have haft 5 minutter længere - og som man måske skulle have lavet halv portion af i stedet :)

Ingredienser:
Til ca 12 skiver - eller faktisk et kæmpe brød...
50 g smør
4 dl mælk
1 dl A38 Ylette 1,5%
50 g gær
2 tsk groft salt
2 tsk sukker
200 g groftrevet squash
1 dl hakket frisk persille
800 g hvedemel

Til pensling: 1 pisket æg

Gør sådan:
1) Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælk.
2) Hæld blandingen i en skål og tilsæt ylette.
3) Rør gæren ud i blandingen.
4) Tilsæt resten af ingredienserne, men hold lidt igen med melet.
5) Slå dejen godt sammen.
6) Dæk skålen til og lad den hæve lunt i ca 1 time.
7) Hæld dejen ud på et meldækket bord og ælt den godt. Tilsæt eventuelt resten af melet.
8) Form dejen til et rundt brød og lad det efterhæve på en plade med bagepapir i ca 30 minutter.
9) Pensl brødet med æg og klip i overfladen med en saks.
10) Bag brødet nederst i ovnen i ca 35 minutter ved 200C.

Ammenam det' go' mam :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar